TIL LÆREREN
I teenageren Erik Pontis verden er to egenskaber essentielle: evnen til at
kunne udstå bank - og til at kunne slå igen på det rette tidspunkt. Hvis blot
man hader stærkt nok, hvis man er vred nok, mærker man hverken smerte eller
angst. Og så er det, at man kan få magten.
Sådan er de spilleregler, Erik har vænnet sig til at leve efter - både hjemme, hvor han mishandles af sin stedfar, og på skolen, hvor han er nådesløs leder i den stærkeste bande. Og sådan viser spillereglerne sig også at være på kostskolen Stjärnsberg, som han flytter til. Godt nok kaldes det så pænt 'kammeratopdragelse', men i sin essens er det blot samme voldelige spil om magten, som Erik kender alt for godt. Og som han hader og afskyer.
For i Erik foregår der også en indre kamp. Han har redskaberne, såvel de fysiske som de mentale, til at blive den hårdeste og stærkeste på hele Stjärnsberg. Han kender spillet som sin egen bukselomme, det er en naturlig tilstand for ham at tænke i taktik, magtkampe og slagsmålsteknik. For ham er vold og social omgang med andre mennesker uløseligt forbundet. Det er sådan, det altid har været i hans liv.
Og alligevel er der noget i ham - en kerne af sundhed måske, en grundlæggende respekt for mennesket som individ - der trækker ham i den modsatte retning, væk fra de værdier, der har præget hans barndom. Vold er ondskab, synes han, og han ønsker ikke at være ond. Denne tanke ligger blot som en fornemmelse i ham, indtil han i mødet med den humanistisk og pacifistisk indstillede Pierre Tanguy får sat ord på det oprør, han ønsker at gøre - imod sin baggrund, mod magtudøvelse og mod de voldelige træk i sig selv. Når han kæmper mod den ældre elev Silverhielm er det ikke blot en kamp mod en psykopatisk person. På et symbolsk plan er det også en kamp mod de voldelige og psykopatiske sider i Eriks egen karakter. Silverhielm er Eriks mørke side, som han slås indædt imod gennem hele filmen. Og man må spørge sig selv, om han til slut egentlig vinder kampen eller ej. Han får magt over Silverhielm - og sin stedfar - men han gør det ved hjælp af deres egne metoder: skrækindjagende trusler og vold. Er det et nederlag for Eriks 'gode' side, for humanismen og de værdier Pierre Tanguy repræsenterer? Eller er det simpelthen den eneste vej ud af moradset, den eneste måde at få voldspsykopater som stedfaren og Silverhielm ned med nakken og lære dem ydmyghed?
"Ondskab" er bygget på Jan Guillous selvbiografiske bestseller "Ondskan". Bogen findes også i en dansk oversættelse med titlen "Ondskaben". Bogen er blevet omsat til filmmanuskript af instruktøren Mikael Håfström og manuskriptforfatteren Hans Gunnarsson, og de har foretaget en række ændringer i historien, da de omsatte den til film. Om deres bevæggrunde siger Gunnarsson:
"Bogen har en klar struktur, hvor modsætninger stilles op overfor hinanden. Derfor blev det hurtigt tydeligt for os hvad i historien, vi ville koncentrere os om. Det handler om at definere og problematisere ondt og godt, og at skildre den vold, som næres af rædsel og prestigetankegang. Det handler om, at den, som bliver slået, også selv slår andre."
Man kan finde en række danske pendanter til "Ondskab". Den er en ungdomsroman, som har fået ny-klassikerstatus, og er blevet filmatiseret - hvilket også gælder f.eks. Hans Scherfigs roman fra 1940 "Det forsømte forår", der blev overført til lærredet af Peter Schrøder i 1993, og Bjarne Reuters "Zappa" og "Når snerlen blomstrer" (1983), der blev filmatiseret af Bille August under titlerne "Zappa" (1983) og "Tro, håb og kærlighed" (1984). Er emnet vold på film, kan man nævne Nicolas Winding Refns "Pusher" (1996) og Niels Arden Oplevs "Portland" (1996), som begge er realistisk rå i deres portræt af vold som magtudøvelsesmiddel. Eller man kan se på en mere ironisk tilgang til filmvold i de temmelig voldelige komedier "I Kina spiser de hunde" (1999) af Lasse Spang Olsen og "Blinkende lygter" (2000) af Anders Thomas Jensen.
"Ondskab" er oplagt at anvende i fagene dansk samt film og tv. Den kan bl.a. bruges som led i temaarbejde omkring vold, herunder vold som underholdning i visuelle medier, samt i arbejdet med filmatiseringer af romaner. I afsnittet 'Filmatisering - fra bog til film' forudsættes det, at eleverne både har læst bogen og set filmen, da en række spørgsmål drejer sig om at sammenligne bog og film og diskutere herudfra. I afsnittene 'Vold, selvtægt og moral' og 'Myter - en kostskole-western om Kong Ødipus' findes ligeledes en række spørgsmål, som lægger op til sammenligning mellem bog og film, men i disse to afsnit er det også muligt at arbejde udelukkende ud fra filmen.
Tidsskriftet EKKO har i nummer 21 (januar 2004) et interview med Jan Guillou om filmen og hans romanforlæg. Hér kommer han bl.a. også ind på sin hovedpersons anvendelse af vold. Du kan også læse interviewet på http://www.ekkofilm.dk/.
God arbejdslyst.
Liselotte Michelsen
Filmens credits:
Titel: Ondskab
Originaltitel: Ondskan
Sverige 2003
Instruktion: Mikael Håfström
Manuskript: Hans Gunnarsson og Mikael Håfström baseret på "Ondskan"
af Jan Guillou
Udlejning: Constantin Film
Længde: 107 minutter
Vurdering:
Medvirkende:
Erik Ponti: Andreas Wilson
Marja: Linda Zilliacus
Pierre Tanguy: Henrik Lundström
Moren: Marie Richardson
Faren: Johannes Rabeus
Otto Silverhielm: Gustaf Skarsgård
HISTORIEN
Året er 1959, stedet er Stockholm. Den 16-årige Erik Ponti er noget af en rod. Han kommer i slagsmål i frikvartererne og er respektløst provokerende overfor skolens autoriteter. Men derhjemme er Erik den lille, underkuet af sin sadistiske stedfar, som straffer ham med tæsk for selv de mindste forseelser. Hans mor tør ikke gribe ind.
Efter at Erik brutalt har gennembanket en anden dreng, bliver han smidt ud af skolen. Men han mangler endnu et års skolegang for at kunne komme i gymnasiet. Hans mor beslutter at sende ham på kostskolen Stjärnsberg med besked om, at dette er sidste chance for, at han kan få de eksaminer, der kvalificerer ham til gymnasiet. Erik er indstillet på at gennemføre.
På kostskolen bliver han vist rundt af den let arrogante gymnasieelev Otto Silverhielm og hører for første gang om skolens særlige system, 'kammeratuppfostran' - kammeratopdragelse. Erik møder også sin værelseskammerat Pierre Tanguy, som han snart bliver gode venner med. Allerede første aften stifter Erik bekendtskab med skolens kammeratopdragelse - et system af forskellige typer korporlig straf som med sine sadistiske undertoner minder om stedfarens overgreb. På Stjärnsberg er de ældste elever bødlerne, der efter forgodtbefindende kan straffe for de mindste forseelser - med lærernes uforbeholdne samtykke. Silverhielm viser sig at være skolens førende afstraffer sammen med sin højre hånd, Gustaf Dahlén.
Der går ikke mange dage,
før Erik får lagt sig ud med Silverhielm og Dahlén. Han nægter at pudse
gymnasieelevernes sko. Efter et sammenstød på gangen udfordrer Dahlén ham til
nævekamp i Firkanten. Men Erik vil ikke slås; han udebliver og får herefter
øgenavnet Rotten. Han bliver stillet for Rådet (som også udelukkende består af
elever) og idømmes et antal 'lørdag-søndage', dvs. eftersidning og
straffearbejde i weekenderne. Men Erik er ligeglad, for han vil gerne slippe
for at tage hjem. Det eneste, som betyder noget for ham, er, at han ikke bliver
smidt ud af skolen. Den følgende tid begynder han og køkkenpigen, den finske
Marja, i allerdybeste hemmelighed at mødes.
Så kommer Klosternatten, hvor de nye skal straffes for, hvor rapkæftede de har
været. Sent om aftenen smider rådet en spand lort i hovedet på Erik og Pierre
inde på deres værelse. Men det finder Erik sig ikke i. Resolut tørrer han
lortet op, lister op til Olympen, hvor de ældste bor, og hælder spandens
indhold over den sovende Silverhielm. Men han gør det i mørke, så der ikke er
beviser for hvem gerningsmanden er. I spisesalen næste aften provokerer Erik
'Skitenhielm', som går amok og tæsker ham, så rektoren må bryde ind.
Der er svømmekonkurrence. Erik er skolens bedste svømmer, men bliver indirekte
truet til at svømme langsommere end han kan, for at Lewenheusen, en elev med en
indflydelsesrig far, kan vinde. Men gymnastiklæreren opfordrer Erik til at
prøve at vinde, hvilket han gør.
Det er jul. Erik kommer hjem - og får som sædvanlig bank af stedfaren. Tilbage på skolen afviser Marja Erik - hun er bange for at miste sit job, fordi hun omgås ham. Silverhielm og Dahlén har lagt ny taktik: nu chikanerer de Pierre for herigennem at ramme Erik. Erik forsøger at beskytte Pierre, bl.a. ved at lade Dahlén brænde ham med en cigaret i stedet for Pierre. Men snart efter får Pierre bank i Firkanten. Samme aften overmandes Erik af Silverhielm og en gruppe elever; han bliver bundet til metalpæle på plænen, overhældt med varmt og koldt vand og efterladt i frostvejret. Halvdød af kulde bliver han befriet af Marja og ender i hendes varme seng. Da Erik næste morgen kommer tilbage til sit værelse, finder han ud af, at Pierre har givet op og forladt skolen. Nu udfordrer Erik Dahlén og håndlangeren von Schenken i Firkanten. Hurtigt og effektivt har han slået dem i gulvet.
Da Erik opsøger Marja, viser det sig, at hun er fyret. Hun sender ham et brev, som Silverhielm opsnapper og giver til rektoren. Han bortviser Erik fra skolen - og beholder brevet. Næste morgen overrasker Erik Silverhielm ude i skoven, truer ham og nedværdiger ham totalt. Herefter opsøger Erik rektoren med sin mors gode ven, advokat Ekengren, der truer med at gå til pressen med historier om, hvad der sker på skolen. Erik får lov at blive på skolen og får brevet tilbage.
Efter eksamen vender han hjem og giver sin stedfar det ultimative lag bank. Til sidst ser vi Pierre og Erik give hinanden hånden på gaden i Stockholm med et 'vi ses'.
FILMATISERING - FRA BOG TIL FILM
"Ondskab" er baseret på den populære, svenske forfatter Jan Guillous selvbiografiske bestseller "Ondskan". Bogen, som han skrev i 1981, er blevet en moderne klassiker i Sverige - på linje med f.eks. Bjarne Reuters ungdomsbøger "Zappa" og "Når snerlen blomstrer" herhjemme. "Ondskan" er trykt i over 700.000 eksemplarer og gennem tiden læst af nær ved 2 millioner svenskere.
Processen at omskrive en bog til filmmanuskript er som regel både lang og kompliceret; her skal foretages mange valg og fravalg, som det tydeligt fremgår, når man henholdsvis læser og ser "Ondskab". Instruktøren og manusforfatteren kan vælge at være meget tro mod bogen - som Peter Jackson har været det i trilogien "Ringenes herre" (2001-2003) - eller de kan vælge at basere filmen meget løseligt eller frit på bogen, som f.eks. Francis Ford Coppola gjorde, da han lavede filmen "Dommedag nu" (1979) inspireret af Joseph Conrads roman "Mørkets Hjerte".
Det er langtfra altid, at en filmatisering er succesfuld. Peter Schepelern, lektor ved Københavns Universitet, skriver i EKKO nr. 17 følgende:
"De problemer, som filmfortællingen har i forhold til romanen, kan opsummeres i to hovedgrupper: Forhold, som har med henholdsvis filmsprogets specifikke karakter og filmens status som massemedium at gøre.
Der er en række elementer, som bunder i, at filmsproget udtrykker sig via genkendelig virkelighed: Filmmediet er velegnet til at vise handlinger, fysiske udtryk, gestik, men umiddelbart mindre egnet til f.eks. at fremsætte refleksioner. Filmen har lettere ved at gengive regulære sceniske optrin end at lodde de psykologiske dybder, og personernes indre må typisk fremmanes via mimik, dialog og musik. Desuden kan filmen også kun med besvær skabe noget, der svarer til romanens resumé. Alle disse problemer har deres rod i filmsproglige forhold.
Men så er der også forhold, der knytter sig til filmens status som massemedium. I denne sammenhæng kan man forstå filmatiseringens hyppige ændringer, forkortelser og forenklinger. De ændringer der foretages, viser sig nemlig ofte at hænge sammen med ønsket om at gøre filmen mere tilgængelig for et bredt publikum, hvilket igen bunder i det økonomiske udgangspunkt: det er ulige meget dyrere at producere en film end at udgive en bog. Bogen kan altså svare sig med et beskedent salg, hvorimod en film skal have et meget stort billetsalg for at balancere. Denne type ændringer er af populariserende, nogle vil mene vulgariserende art."
(Hele Peter Schepelerns artikel "Så gode venner var de vist" kan læses på hjemmesiden http://www.ekkofilm.dk/ under rubrikken "Temaer").
· Diskuter Peter Schepelerns påstande. Find eksempler på hvordan "Ondskab" som film omsætter bogens refleksioner og indre fortællestemme til handlinger, fysiske udtryk, dialog og musik. Diskuter om der er foretaget ændringer, som gør filmen mere 'bred' eller 'populær' end bogen.
· Beskriv stilen i bogen. Er det realisme? Hvad afgør, at det er/ikke er det? Karakteriser sproget - minder det mest om talesprog eller er det mere poetisk, er det enkelt eller kompliceret osv.
· Beskriv stilen i filmen. Har den samme 'tone' som bogen, samme grad af realisme? Ved hjælp af hvilke virkemidler opnår filmen det? Karakteriser filmens billedsprog - anvendes der usynligt kamera, eller gør filmen formmæssigt opmærksom på sig selv? Hvordan er klipperytmen og hvilken betydning har det for oplevelsen af filmen? Anvendes der poetisk billedsprog?
Filmens producent, Hans Lönnerheden, har sammen med instruktøren og manuskriptforfatteren arbejdet med at omsætte romanen til filmmanuskript. Om den proces siger han:
"For mig er "Ondskab" en af de mest dramatiske fortællinger i svensk litteratur. Bogen er jo meget voldsom i sekvenser, og det har vi været tvunget til at tilpasse til filmen. Film har jo deres egen grammatik, og det, som bliver godt i en bog, kan blive næsten uudholdeligt at se forstørret op på det hvide lærred. Derfor har vi rent handlingsmæssigt forandret og flyttet en del af volden i filmen."
· Hvad mener han med at 'film har deres egen grammatik'?
· Sammenlign bogens voldsscener med filmens. På hvilke måder er der foretaget ændringer?
· I bogen er der meget detaljerede beskrivelser af volden. Hvorfor har forfatteren mon valgt at skrive det sådan? Er det nødvendigt med de mange, ubehagelige detaljer for at historiens budskab går igennem? Der er færre voldsscener i filmen end i bogen. Hvordan påvirker det totaloplevelsen og budskabet i forhold til bogen?
Der er en række konkrete ændringer fra bog til film. I bogen er det Eriks egen far, der banker ham, i filmen er det hans stedfar. I bogen er Erik 14 år og har en lillebror, i filmen er Erik 16 år og øjensynlig enebarn. I filmen spiller moren klaver, når Erik får tæsk af sin stedfar, i bogen har klavermusikken - Chopin - også en anden rolle, og optræder når Erik og moren er alene med hinanden, samt for Eriks indre øre, når han svømmer. I filmen indtager Erik en pacifistisk position, da han ankommer til kostskolen, og får øgenavnet Rotten, fordi han nægter at gå i Firkanten - mens han i bogen knap er ankommet til kostskolen, før han demonstrerer sin kampteknik i Firkanten og får en vis magt over de andre elever, fordi han er god til at slås og tåle smerte.
· Find flere eksempler på forskelle mellem bog og film og diskuter, hvad de betyder for totaloplevelsen af historien. Hvorfor har instruktøren og manuskriptforfatteren valgt at foretage de ændringer?
· Karakteriser og sammenlign i stikordsform bogens Erik og filmens Erik. På hvilke punkter minder de om hinanden, og på hvilke punkter er de forskellige? Hvilken betydning har det for vores totaloplevelse af historien?
· Diskuter: Hvad kan bøger, som film ikke kan - og omvendt, hvad kan film, som bøger ikke kan? Nævn andre filmatiseringer I kender. Hvordan fungerer de i forhold til bøgerne? Er der historier, som er særligt velegnede til henholdsvis bog- og filmmediet? Giv eksempler og begrund hvorfor.
MYTER - EN KOSTSKOLE-WESTERN OM KONG ØDIPUS
På nogle punkter kan "Ondskab" minde om en western. Skolen i filmen er som en isoleret by i det vilde vesten, et lille lukket samfund der symbolsk set er billede på noget større. Det er et samfund med egne spilleregler, hierarki og magtstrukturer, som - ofte pga. den onde leders magtudøvelse over forsvarsløse småborgere og bønder - befinder sig i et status quo, i balance. Indtil det øjeblik en fremmed dukker op på arenaen: filmens helt. Han bærer på en dyster hemmelighed, der er forbundet med hans fortid - noget skæbnesvangert, han har været udsat for, som nu er med til at bestemme retningen i hans handlinger. Måske skal noget hævnes, måske kan han blot ikke bære at se uretfærdighed ske endnu en gang. Og da han er tavs, sej, suverænt dygtig til at skyde, modig, målrettet og enerådig, er han, fra det sekund han ankommer, en trussel mod byens - ofte selvbestaltede - autoriteter.
NB! I nedenstående spørgsmål kan I evt. vælge at foretage sammenligning med en actionfilm frem for en western. De to genrer ligner på mange punkter hinanden, og actionfilmen kan betragtes som westernfilmens arvtager.
· Fortsæt selv sammenligningen mellem handlingen og personernes udvikling i filmen "Ondskab" og i den klassiske western.
· Virker bogen lige så western-agtig hvad angår historie og karaktertegninger som filmen? Hvorfor/hvorfor ikke?
· Filmen "Ondskab" ligger i forlængelse af en skandinavisk tradition for realistiske ungdomsfilm båret af psykologisk drama. Lad eleverne foretage et tankeeksperiment: hvordan kunne man forestille sig samme historie omsat til en Hollywood-film? Skriv en synopsis på 1-2 sider.
Ligesom i en western er der i "Ondskab" et meget specifikt hierarki
mellem personerne. Vi får både i film og bog indtryk af, at der er forskellige
egenskaber, som giver prestige og placerer en person højt i hierarkiet i de
forskellige grupper på kostskolen. Det drejer sig blandt andet om at være
fysisk stærk, god til sport, god til at slås, intelligent eller at have det
rigtige efternavn og et fint sprog.
· Nævn flere eksempler i filmen på egenskaber, som giver prestige. Opdel egenskaberne i grupper alt efter i hvilke sammenhænge de giver prestige (f.eks. giver det blandt nogle elever prestige at være adelig, mens det er betydningsløst eller ligefrem et minus blandt andre elever).
· Diskuter hvilke egenskaber der placerer en person højt i hierarkiet på jeres egen skole og i forskellige grupper i verden udenfor skolen.
I filmen "Ondskab" genfinder man en ur-myte fra den vestlige kultur, nemlig den gamle, græske skæbnefortælling om kong Ødipus. Han var en sagnkonge, søn af Laios og Iokaste, kongepar i Thebens. Ifølge en spådom skulle Ødipus dræbe sin far og gifte sig med sin mor, hvilket også skete - dog uden at han var klar over, at de var hans forældre. Tragedien, der blev omskrevet til teaterstykke af den græske dramatiker Sofokles, ender ulykkeligt med at Ødipus gennemborer sine øjne af sorg og skam, da sandheden går op for ham.
Senere er myten om Ødipus blevet anvendt af psykoanalytikeren Sigmund Freud. Den har givet navn til det såkaldte 'ødipus-kompleks' - en freudiansk betegnelse for en drengs ubevidste seksuelle binding til sin mor og deraf følgende had til og dødsønsker overfor faren.
· Læs mere om den græske fortælling om kong Ødipus, samt om det freudianske begreb ødipus-komplekset. Undersøg i hvilke scener og situationer man genfinder Ødipus-myten i "Ondskab" og analyser, hvor og hvordan det klassiske trekantsdrama fungerer som dramatisk motor i filmen. Er Ødipus-konflikten lige så tydelig i bogen som i filmen?
· Pierre spørger på et tidspunkt Erik: 'Hvem er du egentlig?' Diskuter denne replik. Hvorfor spørger Pierre? Og hvordan reagerer Erik? Hvorfor virker replikken så stærkt, når man ser filmen? Ved Erik egentlig, hvem han selv er, eller kender han - som Ødipus - i virkeligheden ikke sin egen 'identitet', dvs. kender han egentlig sig selv og sin egen natur særlig godt?
VOLD, SELVTÆGT OG MORAL
Der bliver brækket næser, sparket ribben ind og smadret tænder for fuld udblæsning i både filmen og bogen "Ondskab". Men selvom volden fremstilles stærkt ubehageligt begge steder, er volden alligevel ikke entydigt negativ. Man fornemmer det tydeligst i filmen i tre specifikke scener:
1) Da Erik ca. 3/4 inde i filmen udfordrer Dahlén og hans 'gorilla' til at gå i Firkanten og giver dem et lag bank, de aldrig vil glemme.
2) Da Erik forfølger Silverhielm ude i skoven og truer ham, indtil han ligger på knæ og brækker sig af skræk.
3) Da Erik til slut vender sig mod sin stedfar og udmaler, hvordan han vil smadre ham fuldstændigt og endegyldigt.
I førstnævnte scene ser vi konkret den fysiske vold, i den anden scene er det i højere grad et psykologisk overgreb, og i tredje scene hører vi om den fysiske vold, mens selve udførelsen af den overlades til vores fantasi. Men fælles for alle tre scener er, at vi som publikum føler trang til at juble over, at Erik endelig griber til handling og giver sine plageånder fysiske og mentale tæsk. Det har en stærk forløsende effekt, når Erik griber til vold i de tre ovennævnte scener.
· Hvorfor føler man trang til at juble over, at Erik griber til vold i de ovennævnte scener?
· Analysér hvordan der fortællemæssigt bygges op til de tre scener, og overvej i hvor høj grad rent filmtekniske aspekter - såsom kameravinkler, musik osv. - er med til at styre vores følelser og oplevelsen af scenerne.
· Diskuter bogens og filmens morale. På den ene side er både bogens og filmens budskab, at vold er noget negativt og afskyeligt, som ikke bør accepteres. På den anden side oplever vi som publikum, at det er positivt, at Erik udøver vold overfor stedfaren, Silverhielm, Dahlén og 'gorillaen'. Er filmen dobbeltmoralsk, eller er dens budskab simpelthen, at vold nogle gange er helt i orden, ja ligefrem den bedste løsning? Diskuter hvad I selv mener om sagen. Er det sådan, at vold kan være et middel til at nå et bestemt mål, og at målet i nogle tilfælde helliger midlet?
· Er det i orden at straffe voldelige personer med vold? Hvorfor/hvorfor ikke?
- Overvej hvad Erik kunne have gjort for at løse situationen uden vold. Er der andre og bedre måder, hvorpå Silverhielm og stedfaren kunne være blevet straffet og Erik, moren og eleverne på Stjärnsberg 'befriet'?
Der er en række eksempler på selvtægt i "Ondskab". I Gads Leksikon defineres begrebet selvtægt således: 'Ulovlig privat retshåndhævelse i form af urimelig anvendelse af (egen) magt for at værne om personlige interesser.' Politikens Nudansk Ordbog definerer begrebet således: 'Det at tage loven i egen hånd og fx fange og evt. straffe en forbryder uden at involvere politi el. domstole'.
· Find eksempler på selvtægt i "Ondskab". Hvem begår selvtægten og med hvilket formål gør de det?
· Find eksempler på selvtægt fra virkeligheden. Hvem begår selvtægten og med hvilket formål gør de det? Diskuter hvad I selv mener om selvtægt. Er selvtægt i orden i visse situationer? I så fald hvilke? Eller er der andre og bedre alternativer? I så fald hvilke?
I filmen forsøger Erik i langt højere grad end i bogen at være pacifist. I filmen nægter han i første omgang at gå i firkanten og får øgenavnet Rotten, fordi man mener, han er fej. Og han scorer pigen Marja ved at være pacifist - første gang, hun taler til ham, er efter at han har nægtet at gå i Firkanten, og hun kommenterer det med et 'Godt klaret, Erik.'
I bogen derimod går han med det samme, han bliver udfordret, i Firkanten og smadrer sine modstandere, hvilket giver ham magt på skolen. Og i modsætning til i filmen scorer han i bogen Marja ved at klæde sig ud som maskeret hævner og banke de ældre elever - en handling hun kommenterer med replikken: 'Jeg så dig forleden aften. Det var frygteligt dejligt at se.'
- Hvad er mon årsagen til, at manuskriptforfatteren og instruktøren har valgt at lave disse ændringer i historien? Hvad havde det betydet for oplevelsen af filmen som helhed, hvis Erik havde scoret pigen ved at være voldelig frem for ved at nægte vold? Diskuter om bogen er mere positiv overfor Eriks voldsudøvelse end filmen - eller omvendt.
Ser man på den skandinaviske tradition for realistisk prægede ungdomsfilm er "Ondskab" atypisk, samtidig med at den tydeligt tilhører denne tradition. Umiddelbart ville man forvente, at en velproduceret nordisk film som denne tager entydigt afstand fra vold. I den forbindelse siger instruktøren Mikael Håfstrøm:
"Vi havde ambitioner om at skabe en god balance i fortællingen, som jo er voldsom i sit udgangspunkt. Slagsmålene i filmen var nødt til at være troværdige og afskyelige, men vi ville for enhver pris undgå, at de blev effektjagende. Alle drengene har trænet slagsmål under en stunt-koordinators ledelse. Stunt-koordinatoren kom tidligt ind i processen med filmens tilblivelse. Han har arbejdet med alle i teamet, inklusive mig selv og fotografen. Vi var enige om, at volden aldrig måtte være lækker, og med det som udgangspunkt fandt vi den form, som vi trænede drengene efter."
· Diskuter hvorvidt det lykkes at undgå lækker, effektjagende vold i filmen. Hvilken følelse har man med sig, når man går ud af biografen? Var volden underholdende eller var den "afskyelig"? Øger det Eriks helte-status, at han er exceptionelt god til at slås?
· Diskuter forskellen på at læse om vold og at se vold på film. Hvordan opleves det at læse om et slagsmål og hvordan opleves det at se det? Find eksempler i film og bog og beskriv hvilke følelser, de konkrete eksempler vækker. Hvad virker stærkest? Hvorfor er det sådan?
I scenen i bogen, hvor Erik bliver beordret til at pudse von Schenkens sko, overvejer han, hvad han skal gøre. Han kan give sig til at banke von Schenken straks, han kan forsøge at indordne sig og pudse sko med risiko for at blive så rasende, at han alligevel banker von Schenken, eller han kan nægte og gå. Han vælger det sidste og tænker:
"Det var et kompromis, men gav alligevel en fandens ballade. For det måtte jo føre til mere end en lørdag-søndag? Men havde han kunnet klare at ligge på knæ foran de 4.g'ere og pudse sko i en time med hånsord og idelige skininspektioner, præcis som med farens birkeris? Burde han ikke have kunnet klare det? Hvis man med sin vilje kan beslutte sig til at tåle slag midt i hjerneskallen, så burde man vel også kunne beslutte sig for lige så let at tåle hånsord? Hvad var egentlig forskellen, for det føltes som en stor forskel?"
- Diskuter citatet. Hvori ligger forskellen på at tackle fysisk smerte og hån? Er det første nemmere at bide i sig for alle, eller gælder det bare Erik?
Filmens titel er "Ondskab", bogen hedder på dansk "Ondskaben". Der tales i bogen meget og i filmen noget mindre om "ondskab".
- Diskuter det "onde". Hvad er det nærmere bestemt for en ondskab, der hentydes til i bogens og filmens titel? Man hører i bogen skolens autoriteter, rektor og lærere, tale om ondskab som noget der skyller ind over Sverige fra andre lande. Hvad menes der med det? Vi hører også rektoren på Eriks første skole sige til Erik, at han er ondskaben selv. Er han det? Hvorfor/hvorfor ikke? Er Silverhielm ond? Findes ondskab overhovedet, eller er der altid en god forklaring på, hvorfor folk opfører sig på en måde, der kan kaldes "ond" - såsom at de selv er blevet banket som børn og ikke kan finde ud af at løse konflikter på anden vis, eller at et "ondt" system (som kostskolens) tvinger dem til at handle ondt, hvis de vil have position eller magt.
Erik er en splittet helt. Instruktøren Mikael Håfström siger om filmens hovedperson:
""Ondskab" er en enkel fortælling om godt og ondt, hvor hovedpersonen er en helt i klassisk forstand, men en kompleks sådan. Erik er jo ikke bare god. Han kæmper også mod ondskaben i sig selv. Og da vi forlader ham, er han ikke den samme. Hans karakterudvikling udgør en emotionel rutschebane, men der er hele tiden en positiv bevægelse fremad. Erik får indsigt i venskab, fortrolighed og kærlighed, og i at alle konflikter ikke nødvendigvis skal løses med vold."
En af Eriks sidste replikker i filmen findes i scenen, hvor han netop har beskrevet for sin stedfar, hvordan han vil banke ham sønder og sammen. Bag Erik står hans mor med angstfyldt blik. Til slut i scenen vender Erik sig halvt imod sin mor og siger: 'Bare denne sidste gang. Og så aldrig mere,' hvorefter han lukker døren bag sig.
- Diskuter om I tror på dette løfte. Er det virkelig sådan, at Erik bliver "renset" ved at gennembanke sin stedfar, og herefter aldrig mere vil forfalde til at anvende vold? Eller bliver han en mand, der kommer til at gentage mønsteret: igen og igen havner i slagsmål eller begår vold mod sin familie (ligesom sin stedfar), for herefter at fortryde og love "aldrig mere" - lige indtil han falder i næste gang?