Langt ude hænger en rovfuglover marken, den er stor, og jeg
kan ikke afgøre om det er en musvåge eller en rød glente. Far
ville have kunnet se det af måden den flyver på, men det kan
jeg ikke. I hvert fald ikke uden kikkerten som ligger dybt i køje-
sækken. Den kommer nærmere, og jeg bliver enig med mig selv
om at det er en rød glente, hvad der er sjældent heroppe mod
nord.
På en måde gør den mig glad. Den hænger bare der, ligeglad
med krigen, og spejder efter mus i sneen. Og så en rød glente.
Jeg ønsker jeg kunne sende far et telegram lige på stedet. Den fugl 
ville have glædet ham. En modig fugl, en skør glente der burde have 
befundet sig længere mod syd.