Da mor et øjeblik efter har skrevet færdig, er det tid til afgang.
Hun lægger brevet på spisebordet og stiller en tung lysestage
ovenpå. Hun kigger en sidste gang i kufferten, og jeg ser at
stofposen med sølvtøjet ligger øverst.
Så står hun stille et øjeblik og lader blikket glide rundt i stu-
en. Hun står helt rank, og jeg kan se at hun må have vasket og
sat sit hår tidligere på dagen. Det bølger flot og sort.
Jeg kommer i tanker om kikkerten og smutter ind på værel-
set og henter den. Mens mor hjælper Anna med frakken, maser
jeg den ned øverst i sækken. Vi tager overtøj på. To lag. Tre
hist og her. Det fryser mindst otte grader. Anna ser så fin ud i
pelshuen, men hun er meget søvnig. Hun skulle ligge i sin seng
nu. Jeg kommer også til at gabe, og jeg fryser af søvnighed. Så
tager jeg mig sammen. Det er nu jeg må vise min styrke. Jeg
klarer det, far, selvfølgelig gør jeg det.
Vi lister ud af vores hus, jeg henter trillebøren i haven, vi
læsser sæk og kufferter på og begynder langsomt at køre ned
mod Gammel Torv. Jeg vender mig en enkelt gang inden vi
drejer om hjørnet, men der er intet gadelys; huset er gledet ind
i mørket.