Undervisningsnotater i forbindelse med en 7. klasses arbejde med romanen De levende døde af Mette Thomsen Umiddelbare reaktioner Klassen tog godt imod bogen! Jeg læste de første 3 kapitler højt, og derefter var alle tændte på at fortsætte læsningen. Da denne roman var en del at et større "værksteds"-arbejdsforløb, kunne eleverne selv vælge, om de læste bogen individuelt eller i små grupper. Alle skulle dog skrive stikord til hvert kapitel. Næsten hele klassen var meget skuffede over romanens slutning "Øv, hvor ender den dårligt!" / "Flad fornemmelse!". Da klassen desuden skulle skrive en stil, fik de nu muligheden for at skrive videre på romanen. Denne fortsættelse blev skrevet inden vores fælles analyse-gennemgang. Analyse-gennemgang Romanen blev analyseret fælles i klassen med udgangspunkt i vedlagte spørgsmål til teksten. Nøglebegreber i analysearbejdet - nærvær / fravær - engagement / fordybelse - fremmedgørelse - ensretning kontra det enkelte individ - selvværd - troen på sig selv! - tomrum/meningsløshed - natur/kultur (Skov Johan) 1. Vi har netop arbejdet med "Mange intelligenser i klasseværelset" om vigtigheden i at acceptere hinandens forskelligheder og i at få øje på hinandens forcer. Dette arbejde var oplagt at inddrage i samtalen. 2. Centrifugal-kraft-effekten! Jo hurtigere vi løber, jo større bliver hullet i midten = tomrum!! Hvad fyldes dette tomrum ud med? / skabes der et kunstigt behov? - reklamens magt - kriminalitet / stoffer DE LEVENDE DØDE af Mette Thomsen . Spørgsmål til teksten • Skriv din umiddelbare reaktion - hvad synes du om bogen? • Hvorfor hedder bogen "De levende døde?" / Hvad er bogens tema? • Har du læst andre bøger med dette tema? • Skriv et resume af bogen (brug dine stikord) • Lav en spændingskurve / handlingskurve med max. 2 nøgleord til hvert kapitel Miljøkarakteristik / personkarakteristik • Prøv at arbejde dig frem til dette ved først at inddele personerne i "de bidte " / "de ikke bidte ". • Hvad er kendetegnende for "de bidte? " (Find teksthenvisninger) • Hvad er kendetegnende for "de ikke bidte? " (Find teksthenvisninger) • Hvad er "et bid? " / Hvad symboliserer "et bid? " • Var moderen et oplagt offer? Hvad kendetegnede hende, før hun blev bidt? (Find eksempler fra teksten) • Skov Johan! Hvorfor hedder han egentlig Skov Johan? • Forsøg nu at karakterisere miljøet. Er der noget i romanens miljø, du kan genkende fra din egen hverdag? Bogens budskab. • Hvorfor har Mette Thomsen valgt at skrive De levende døde?. • Hvad vil hun sige til os?! Hvordan ender romanen? Ender den godt? Ender den dårligt? • Hvorfor er der inddraget kuvøsebørn i romanens slutning? • Hvad symboliserer disse "kuvøsebørn? " Hvem ville du anbefale at læse bogen? • Giv en begrundet vurdering af modtagergruppen Vælg mellem følgende opgaver: • Lav din egen forside til romanen • Lav et digt! • Lav en "Tids-billede-planche" Dansklærerforeningen, efterår 2001